Ny Søgning

Rosenby Engineering, brandslukningsaggregat “HydroPen”

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Baggrund

Der opleves et antal alvorlige brande til søs opstået i skibscontainere ombord på danske og internationale skibe. Dette kombineret med en generel stigning af kapaciteten i den globale container flåde med større skibe øger samtlige risici i den forbindelse. Med baggrund i det stigende fokus på området samt projektledernes egne maritime erfaringer blev opdaget en mulighed for at forbedre udrustningen ombord. Dette sker med en ny opfindelse, der i langt højere grad letter og automatiserer processen ved brandslukningen i ubeskyttede lukkede rum, herunder primært skibscontainere. Opfindelsen muliggør desuden direkte brandslukning i alle containere ombord uanset placering i højden, hvilket ellers er umuligt med nuværende metoder.

Projekt

Projektets kerneaktivitet består i produktmodning af den funktionsdygtige prototype samt udvikling af en vigtigt komplementerende enhed, der gør selve prototypen operationel i alle højder på dæk og i lastrum. De skal til sammen danne grundlag for et produkt som vil give sikkerhedsberedskabet ombord et væsentligt løft. Patenteringsprocessen er igangsat, men der kommer løbende forbedringer og nye teknikker der skal implementeres. Yderligere skal enheden certificeres ved et bemyndiget organ, for at kunne anvendes som officielt udstyr ombord.

Forventede resultater

Rosenby Engineering forventer ved afslutning af projektet, at enheden er gået fra en prototype til et udviklet produkt. Det overordnede mål for projektet som helhed er et færdigt udviklet og tilpasset produkt, der er produktionsmodnet for derefter endelig etablering af produktion og internationale salgsaktiviteter. Derudover forventes certificeringsprocessen at være helt afsluttet og enheden certificeret. Dette er afgørende for at kunne bringe produktet ombord på skibene. Grundlaget for produktets patent er blevet lagt, men i løbet af dette projekt forventes adskillige tilføjelser og udvidelser, det er ultimativt nødvendige for produktets beskyttelse.

I forbindelse med dimission 2017 hos MARTEC i Frederikshavn introducerede Fondens sekretariatschef, Carsten Melchiors, Rosenby Engineering og deres projekt for dimittenderne. Se præsentationen her: LINK

HydroPen Laesoe

Projektresultat

Den afsluttende projektrapport kan læses her: Link