Danske Maritime, Danish Maritime Technology Conference 2018

print

147747781538584800_resized

Baggrund

Nye teknologier og forretningsmetoder buldrer frem i den maritime industri. Dette kræver, at maritime aktører er omskiftelige, åbne og nytænkende, og at de agerer hurtigere end nogensinde før. Danish Maritime Technology Conference samler nationale og internationale maritime interessenter til to halve konferencedage med fokus på digitalisering, nye teknologier og kompetencer, som imødekommer stadig smartere og mere intelligente maritime systemer. Danish Maritime Technology Conference er flagskibsarrangementet under Danish Maritime Days 2018 og er blevet afholdt med stor succes i 2014, 2015 og 2016, ligeledes som en del af Danish Maritime Days.

Projekt

Projektet omfatter støtte til afholdelse af Danish Maritime Technology Conference 2-3 maj 2018. Danish Maritime Technology Conference sætter fokus på aktuelle tendenser og ny viden inden for og med relation til den maritime industri. Konferencen er en platform, hvorfra såvel internationale som nationale deltagere kan hente inspiration og ny viden om den maritime industris fremtidsudsigter og udfordringer.

Forventede resultater

Det forventes, at Danish Maritime Technology Conference vil bringe en række højaktuelle temaer i spil og synliggøre danske maritime virksomheders ekspertise, teknologier og løsninger over for omverdenen. Det forventes samtidigt, at konferencen bidrager til at styrke Danmarks position som en globalt førende maritim nation.