­

About Peter Karlshøj

This author has not yet filled in any details.
So far Peter Karlshøj has created 178 blog entries.

Global Maritime Forum, Getting to Zero

49058821651_cbf48def55_6k

Baggrund

FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, har vedtaget en foreløbig klimastrategi om, at international skibsfart skal reducere den samlede årlige udledning af drivhusgasser med mindst 50% i 2050 i forhold til 2008 niveauerne. Skibe har en gennemsnitlig levetid på 20-25 år. Derfor har Getting to Zero Coalition – der samler over 100 globale organisationer og private virksomheder – en målsætning om, at kommercielt bæredygtige, emissionsfrie skibe, der drives frem af emissionsfrie brændstoffer, skal krydse verdenshavene i 2030 – for at udgøre en stadig stigende del af den globale flåde i de efterfølgende årtier.

Danske rederier og maritime produktionsvirksomheder er globale frontløbere, når det kommer til at reducere den internationale skibsfarts udledning af drivhusgasser. Derfor er Det Blå Danmark godt positioneret til at høste frugterne af de forretningsmuligheder, som denne grønne omstilling vil føre med sig.

Projekt

De væsentligste møder i Getting to Zero Coalition udgøres af to halvårlige højniveau-workshops. Støtten fra Den Danske Maritime Fond gør det muligt at afholde en af disse workshops i Danmark i første halvår 2020. Workshoppen forventes at samle omkring 100 højniveau-deltagere. Samtidig er Getting to Zero Coalitions arbejde struktureret i separate arbejdsforløb, hvor en række tematiske workshops vil samle væsentlige interessenter for at sikre projekternes fremdrift. To af disse centrale, tematiske workshops vil takket være støtten fra Den Danske Maritime Fond blive afholdt i Danmark i 2020.

Forventede resultater

Getting to Zero Coalitions målsætning flugter godt med Det Blå Danmarks strategiske interesser på klimaområdet. Afholdelsen af en højniveau-workshop og to centrale, tematiske workshops i Danmark i 2020 vil øge kendskabet til danske rederiers og maritime produktionsvirksomheders styrkepositioner på klimaområdet og fremme deres engagement i Getting to Zero Coalition. Projektet vil samtidig være med til at cementere den danske maritime klynges ledende position på klimaområdet og hjælpe med at tiltrække nye internationale talenter til Danmark.

Getting to Zero Coalition vil dele resultaterne af koalitionens arbejde for at bidrage til den fælles vidensbase for, hvordan kommercielt bæredygtige, emissionsfrie skibe kan blive til virkelighed i 2030. Det vil blandt andet ske via en række artikler, hvor danske maritime aktører får mulighed for bidrage til koalitionens arbejde ved at dele deres viden. På den måde vil artiklerne også være med til øge kendskabet til danske kompetencer og færdigheder på klimaområdet.

49058796826_bc4fb68764_5k

 

DTU Kemiteknik, Elektro/magnetisk behandling af brændstof og vand i processer i den maritime industri

Billede 3

 

Baggrund

DTU Kemiteknik vil i projektet teste effekten af et kommercielt elektromagnetisk behandling system på marine diesel olie. På M/F Samsø er der i 2018/ 2019 testet et LAGUR® vandbehandlings system baseret på elektro/magnetisk behandling af vand. Systemet blev oprindeligt installeret i 2017 på ferskvand linien for at mindske kalk belægninger og bakterie kim tallet. Det har været en stor succes. I foråret 2019 blev LAGUR® systemet også påsat brændstof tank linien, og der er indikationer på mulig brændstof besparelse.

Projekt

DTU Kemiteknik vil bistå Molslinien ved at gentage forsøgene på en stationær dieselmotor. Ud over brændstof besparelse vil DTU også undersøge, om der skulle være mindre partikel, SOx og NOx forureninger. De underliggende principper ved LAGUR® systemet vil blive undersøgt med udgangspunkt i den seneste forskning i elektro/magnetiske felter og deres effekter på væsker.

Forventede resultater

Potentielt kan projektet have indflydelse på optimeringen af en lang række processer, hvori overflade interaktion mellem væsker, partikler og gasfase spiller en central rolle (så som brændstof dispersion i et brændkammer). Den maritime industri er en oplagt sektor til at undersøge, om disse nye effekter kan spores, idet der udføres fuldskala processer med store masse flow. DTU Kemiteknik håber at kunne foreslå tiltag, der kan optimere ydelsen af brændstofs og vand processer på M/F Samsø og DTU Aquas skibe.

 

Billede 1                                     Billede 2

 

DTU Management, Collaborative Berth Planning in Liner Shipping (“CoPlan”)

DSC07360

Baggrund

CoPlan projektets formål er at studere, hvordan datadeling mellem containerterminaler kan effektivisere skibshåndteringsoperationer.

Den maritime sektor undergår løbene en digital transformation, hvor data og datakilder bliver standardiseret og centraliseret. Denne digitalisering har sat gang i en række aktiviteter, der alle har til formål at forbedre den maritime industri, ved at udnytte de nye digitale platforme bedst muligt. TradeLens og SIMOS er eksempler på digitale initiativer. TradeLens har til formål at digitalisere supply chain dokumenter, mens SIMOS bruger vejrdata til optimering af sejlruten ved skibssejlads.

Projekt

Der findes er en valgfri ordning, der kan informere skibe om trafik og mulige forsinkelser i terminalen, så de kan sætte farten ned og ankomme præcis, når der er plads (”Virtual Arrival”). CoPlan projektet tager ideen steppet videre og udnytter deling af data om ankomst- og afgangstider samt eventuelle forsinkelser mellem flere terminaler, hvor skibene ankommer.

Projektet undersøger specifikt planlægning af skibes kajplacering og de krævede håndteringsresurser i alle de involverede terminaler.

Forventede resultater

Tidligere akademiske studier indikerer, at det er muligt at effektivisere havneoperationen bl.a. gennem kajplads planlægningen. Projektet CoPlan planlægger at demonstrere denne effektiviseringsgevinst i det virkelige miljø ude i udvalgte terminaler.

Nyhedsbrev nr. 3, oktober 2019

2---Claus-Jacobsen-lille

Den Danske Maritime Fond har netop godkendt i alt 19 ansøgninger til en samlet bevillingssum på 9 millioner kroner.
Du kan læse mere om de enkelte projekter på Fondens hjemmeside under ”Projekter” og ”2019” ( link ).
Du kan læse nyhedsbrevet her: Nyhedsbrev nr. 3, 2019

Maersk Supply Service, Power Supply Buoy

Maersk-Mover-1 (002)

 

Baggrund

De seneste år har det været et øget fokus på at bruge strøm fra land når skibe ligger til kajs, da det vil kunne minimere partikelforureningen og CO2-udledningen. Men det er overset, at der også ligger en del skibe forankret ud for kysten tæt ved havne og byer. Disse skibe udleder også CO2 og partikelforurening, da de bliver nødt til at producere strøm fra deres egne motorer til skibets forskellige funktioner.

Projekt

I dette projekt vil Maersk Supply Service A/S udvikle et koncept, der gør det muligt at trække strøm fra land til skibe, der er ligger forankret i venteposition ud for kysten nær havne og byer. Dette vil gøre det muligt at mindske:

• Co2-udledningen
• Partikelforureningen
• Brændstofforbruget

Forventede resultater

Et koncept og en forretningsplan, der beskriver hvordan Maersk Supply Service kan koble fem af deres skibe til landstrøm på en sikker og effektiv måde. Hvis konceptet er succesfuldt, vil det kunne spredes internationalt til store dele af den maritime sektor.

 

Danske Rederier, Målbaseret regulering af CO2 udledningen

co-reduktion

 

Baggrund

IMO skal indfri ambitionerne i sin klimastrategi for international skibsfart fra 2018 gennem tiltag på kort, mellem og lang sigt. Det kan eksempelvis være i form af ny regulering. Forhandlingerne om især de kortsigtede tiltag, som skal virke fra senest 2023, foregår netop nu.

I januar 2019 fremsatte Søfartsstyrelsen sammen med sine tyske og spanske kollegaer derfor et forslag til IMO’s Marine Environment Protection Committee (MEPC 74) om en målbaseret regulering af CO2-udledningen fra international skibsfart. Konkret betyder den målbaserede tilgang, at rederiet som defineret i SOLAS kapitel IX, skal sætte reduktionsmål for CO2-udledningen målt i forhold til transportarbejdet for det enkelte skib for en et- eller flerårig periode. Rederiet beslutter selv de nødvendige operationelle eller tekniske tiltag. Kravet er, at målene nås og at skibet er mindst 40% mere effektivt i 2030 sammenlignet med 2008.

Projekt

Studiet skal belyse flere forhold for at vise, hvordan IMO og relevante aktører kan etablere og implementere en stærk og velfungerende håndhævelse af den målbaserede tilgang. Studiet tænkes at bestå af fem dele:

1. Beskrivelse erfaringer fra relevante eksisterende håndhævelses modeller og deres tilhørende auditeringssystemer, som den målbaserede tilgang kan drage læring fra (fx International Safety Management (ISM) Code).
2. Beskrivelse af en eller flere mulige modeller for en velfungerende håndhævelse med tilhørende auditeringssystemer.
3. Analyse af fordele og ulemper for rederier, myndigheder, auditeringsbureauer og andre relevante aktører ved de mulige modeller for håndhævelse med tilhørende auditeringssystemer, samt en vurdering af om modellerne er implementerebare og effektive, herunder om de tilskynder relevante myndigheder til at prioriterer håndhævelsen.
4. Beskrivelse af mulige afledte effekter (fx redernes incitament til at deltage i innovation, flåde forøgelse eller fornyelse)
5. Anbefalinger af en eller flere modeller til håndhævelse og auditering.

Forventede resultater

Studiets målsætning er at levere en grundig og transparent analyse af de mulige tilgange til håndhævelse af den målbaserede tilgang til reduktion af CO2-udledningen fra international skibsfart. Resultatet af studiet skal bidrage til klimaforhandlingerne ved MEPC 75 i marts 2020.

 

 

Upteko ApS, Droneassisteret Udvendig Skibsinspektion – del 2

Inspektions drone (002)

Baggrund

Projektet er initieret af, at førende danske rederier i dag oplever stort ressourceforbrug ved den nuværende inspektionspraksis, hvor skibe manuelt inspiceres for skader, slitage og malingsniveau. Skader og stand vurderes manuelt og dokumenteres ved billeder taget med håndholdt kamera med manuel angivelse af omtrentlig placering. I øjeblikket inspiceres skibe manuelt af 12 specialister, hvilket bruger omtrent 96 timer på at inspicere. Samtidigt er det nødvendigt at opstille stillads og lifte i tørdokken for at kunne vurdere skaderne optimalt, hvilket udsætter specialisterne for risiko i arbejdsmiljøet.

Projekt

Projektet er en fortsættelse af et igangværende program støttet af Den Danske Maritime Fond, hvor der udvikles en kombineret soft- og hardwareløsning, der muliggør droneassisteret skibsinspektion. Projektet gennemføres af Upteko i samarbejde med soft- og hardware specialister fra DIS, Dansk Ingeniør Service. Ydermere er der indgået aftale med DFDS om løbende tests af systemet, hvor der indhentes brugserfaringer, så løsningen kan tilpasses kommende brugeres behov. På denne måde sikres det, at der ikke udvikles unødige funktioner, så løsningen skaber maksimal værdi. På nuværende tidspunkt har større rederier og klassifikationsselskaber vist interesse for løsningen, hvor særligt ensartet dokumentation af inspektionen findes værdifuld.

Forventede resultater

Upteko’s ambition i projektet er at videreudvikle systemet, hvor løsningen vil minimere menneskelige faktorer i forhold til dronens navigation i tørdokken hvor inspektionen udføres. Ydermere vil systemet reducere ressourceforbrug til skade- og slitagegenkendelse med kunstig intelligens (AI) samt en komplet opbygning af droneplatformen, som vil være konkurrencedygtig med en tilstrækkelig robusthed til et barsk miljø i den maritime verden. Efter projektets afslutning vil Upteko og DIS fortsat udvikle systemet til et fuldt autonomt system uden menneskelige faktorer, hvor dronen vil supplere den nuværende inspektionsproces som et effektivt værktøj. Det vil sikre at data bliver indsamlet via cloud baseret system, som kan benyttes til at samle en 3D model af skibet, der gør dokumentationsprocessen langt mere effektiv og nøjagtigt. Den innovative proces giver rederierne en mulighed for at følge en kontinuerlig udvikling af skibets overflade over tid.

collage2 (002)

DTU Energi, SO2 sensor (”HighSOPIC”)

billede

 

Baggrund

Kontinuerlige monitoreringssystemer vil i stigende grad vinde udbredelse på skibe, drevet af en fremtidig regulering og fordi mange rederier ønsker at spille med åbne kort. Nuværende sensorløsninger til overvågning af svovloxider (SO2)-emissioner fra skibe er dyre, og DTU Energi foreslår derfor at udvikle en elektrokemisk sensor som et muligt billigt alternativ. Det anslås, at den elektrokemiske sensor kan fremstilles til en pris af 2.000 – 3.000 kroner.

Projekt

Elektrokemiske sensorer er robuste enheder til monitorering af gasser. De fungerer ved at man måler enten strøm eller spænding og korrelerer dette til koncentrationen af en given gas, her SO2. Projektet indeholder to innovative elementer:

  1. En Mo NO2 til NO konverter. Dette eliminerer krydsfølsomhed mellem NO2 og SO2.
  2. En elektrokemisk SO2 sensor baseret på en K+-ionleder. Dette vil øge følsomheden.

Projektet, der vil strække sig over 24 måneder, fokuserer på udvikling af nye sensor-elektroder og test af den samlede sensorenhed.

Forventede resultater

En fuldt funktionsdygtig elektrokemisk sensor vil blive udviklet og testet på et skib i samarbejde med virksomheden Green Instruments, Brønderslev. Når sensoren er udviklet, vil den kunne bidrage til bedre implementering og håndhævelse af svovlkravene.

 

SMUC Fonden & SIMAC, Byggeriet Det ny SIMAC

SIMAC_001_From-the-quay

Billede: Arkitektfirma CF Møller.

 

Baggrund

Det er ikke længere en selvfølge, at unge mennesker står i kø for at arbejde i Det Blå Danmark. Udfordringen de kommende år er, at Det Blå Danmark har brug for operative ledere med stadigt flere specialiserede kompetencer inden for f.eks. IT, optimering, logistik og forretningsforståelse. Samtidig er der generelt færre unge, der ønsker en livslang karriere på havet. Stigende international konkurrence gør det på tilsvarende vis nødvendigt, at virksomheder og forskningsmiljøer samarbejder om udvikling og innovation.

Projekt

Formålet med Det ny SIMAC er at skabe en vidensinstitution i absolut højeste klasse med et moderne og attraktivt studiemiljø for unge mennesker med interesse for teknik og ledelse. I 2022 skal de nye bygninger stå klar til at uddanne fremtidens unge til Det Blå Danmark og en række andre, innovative erhverv inden for industrien og energisektoren. Byggeriet vil give optimale rammer, hvor undervisning, praksis og forskning bliver bragt sammen i et fleksibelt lærings- og udviklingsmiljø. Den nye campus på Svendborg havn, med en maritim erhvervspark tænkt ind som nærmeste nabo vil skabe synergi og stimulere til vækst. Byggeriet er designet med fleksible, multifunktionelle laboratorier, der vil skabe endnu bedre muligheder for at styrke SIMACs samarbejde med bl.a. Syddansk Universitet. Målet er, at blive et maritimt kraftcenter, der rækker langt ud over landets grænser til gavn for Det Blå Danmark.

Forventede resultater

Når det ny SIMAC åbner i 2022 har Den Danske maritime Fond bidraget til et helt nyt maritimt uddannelsescenter, der bl.a. har:

• Et attraktivt og moderne studiemiljø for de unge mennesker, så de får uddannelse og kompetencer, der sikrer dem gode karrieremuligheder både til søs og på land.

• Øget videndeling og tværfagligt samarbejde samt større socialt samvær for både studerende og undervisere.

• Moderne og fremtidssikrede laboratorier, værksteder, simulatorcenter, undervisningslokaler, studiearbejdspladser mv. understøtter moderne undervisningsformer, som giver endnu bedre uddannelse, hvilket bidrager til de studerendes og ansattes motivation og kompetenceudvikling.

• Det innovative miljø tiltrækker nytænkende maritime virksomheder og forskningsmiljøer, der indgår i tværgående projektsamarbejde med SIMAC, hvilket øger de studerendes kompetencer og faglige netværk.

• Et bibliotek OLC (Open Learning Center), der vil fungere som maritimt videnscenter for såvel de studerende som for det maritime erhverv.

 

Green Ship of the Future, Retrofit

Lise - Montreal 1

Baggrund

Den maritime industri står overfor alvorlige udfordringer, når det kommer til at reducere industriens udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Mens der, med rette, er stor fokus på reduktionsmålene i 2030 og 2050, så er der behov for at nedbringe udledningen også på den korte bane. En stor andel af den globale flåde står ikke overfor at skulle udskiftes lige foreløbig, og skal derfor reducere deres udledning markant. I hvor høj grad det kan lade sig gøre, afhænger af de valg rederiet tager i forhold til retrofit. Beslutninger om dette tages som oftest med udgangspunkt i den enkelte teknologis reduktionspotentiale, uden at se på det samlede system.

Projekt

Med dette projekt ønsker partnerne at undersøge, hvor meget man kan reducere CO2 udledningen ved at benytte eksisterende teknologi. Samtidig ønsker man at se på sammenhæng og kausalitet mellem teknologierne for at estimere det samlede reduktionspotentiale af en gruppe af teknologier. I projektet arbejder partnerne med data fra 3 skibstyper, der alle er repræsentative for en stor del af den eksisterende flåde. Alle beregninger foretages på baggrund af data fra de tre skibe og evalueres i samarbejde med rederiet.

Forventede resultater

Ved projektets afslutning forventer partnerne at kunne præsentere 3 cases, der behandler retrofit løsninger og deres potentiale i forhold til at reducere brændstofforbrug og CO2 udledning. De tre cases skal inspirere andre rederier til i højere grad at investere i eksisterende teknologi, således at CO2 udledningen fra maritim transport også nedbringes på kort sigt.