­

About Peter Karlshøj

This author has not yet filled in any details.
So far Peter Karlshøj has created 244 blog entries.

Kurvatur, Udvikling af modulære komponenter til fremtidens eldrevne skibe og færger

Kurvatur

Baggrund

Med ny teknologi kan vi erstatte meget stål i skibskonstruktion med komposit. I dag samles og monteres kompositelementer i en manuel arbejdsintensiv proces, som kræver meget resin, der er både unødigt vægtforøgende, skaber stor CO2-udledning og kræver tilpasning på skibsværft. Samtidig savner mange danske værfter fornøden forståelse for mulighederne i komposit. Kurvatur tilbyder en nyskabende tilgang til omstillingen fra stål, som adresserer den maritime industris hovedudfordringer.

Kurvaturs metode benytter fuldautomatisk 3D-FlexMold-termoformning af laminerede kompositter. Det begrænser kraftigt brugen af resin og sænker både produktionstid og -omkostninger, materialeforbrug og vægt. De præfabrikerede elementer – flade og kurvede – er simple at montere på et fartøjs indre strukturelle skelet og kan bruges til dækhuse og skibsskrog på yachts og serieproducerede skibe, herunder eldrevne letvægtsfærger.

Projekt

Kerneteknologien baserer sig på founder Christian Rauns forskning, som bl.a. er omsat i fire patenter og flere artikler i videnskabelige tidsskrifter. Metoden bygger på forskning hos bl.a. Gurit og udmønter sig i et plug-and play modulært produktions-setup, som er skalerbart og effektivt og kan tilpasses forskellige båddesign.

Kurvatur indgår i dialog med og samarbejder på tværs af den maritime sektor med bl.a. X-Yachts, OMT og OSK samt aktører som Gurit, DIAB og Aarhus Universitet. Herigennem testes og videreudvikles Kurvaturs teknologi løbende.

Kurvatur ønsker over de nærmeste år gennem investeringer (bl.a. et early engagement-lån hos Den Danske Maritime Fond) at opskalere og udbrede både teknologi og egen produktionskapacitet.

Forventede resultater

Meget af nærskibsfarten elektrificeres over de kommende år, og nye elfærger eksporteres. Kurvatur vil gennem partnerskaber og projekter finansiere, teste og demonstrere, at vores teknologi er konkurrencemæssigt stærkere end traditionel produktion. Med udgangspunkt i udvikling og innovation sammen med danske aktører er ambitionen at levere en skalerbar og eksportorienteret service, hvor den automatiserede produktion giver konkurrencedygtighed på pris og CO2-aftryk og har egenskaber, der gør produktet velegnet til eldrevne skibe, hvis omkostning i høj grad afhænger af vægt. Operational costs over 20 år med kompositter vil udgøre en besparelse på 30 % sammenlignet med traditionel  stålkonstruktion.

CBS, Accelerating the Energy Transition at Sea and on Land: Governance of Hubs, Valleys, and Corridors

Aerial view of the harbor with wind turbines

Baggrund

Der er øget fokus på havnenes rolle som knudepunkter i udviklingen og fremme af grønne brændstoffer til skibe, både hvad angår produktionen af grønne brændstoffer og forsyningen til skibe (bunkerinfrastruktur). Det igangværende projekt “Accelerating the Energy Transition at Sea and on Land: Ports as Hubs”, som ligeledes er støttet af Den Danske Maritime Fond, kortlægger forudsætningerne for Det Blå Danmark, energisektoren og tilgrænsende erhverv i energiomstillingen med fokus på havnenes rolle og søger at etablere et globalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for dette tema. Fokus er her på havnene som geografisk afgrænsede områder af relevans for lokaliseringen af investeringer i grøn energi og havnemyndigheden som central aktør med ansvar for havnefaciliteter og samarbejde med primært det lokale og nationale bagland. Udviklingen af havnene som strategiske knudepunkter for grøn energiomstilling fordrer dog et perspektiv på havne som mere end blot (kritisk) infrastruktur og udfordrer gængse forretningslogikker, governance-modeller, finansieringsformer m.m. Som strategiske knudepunkter i den grønne omstilling må havne ses som betydningsfulde værdiskabende aktører i energiomstillingen, integrerede i internationale værdikæder og med ansvar for at skabe værdi for de øvrige aktører og tilgrænsende interessenter i disse kæder.

Projekt

Nærværende projekt er en videreudvikling af ovenfor nævnte projekt og udvider undersøgelsens fokus til at omfatte den nyeste kommercielle og politiske udvikling inden for fremme af vedvarende energi og udviklingen og anvendelsen af grønne brændstoffer:

  • En udvidelse af undersøgelsens genstandsfelt til i et vist omfang at omfatte kulstoffangst, lagring og genanvendelse.
  • Etableringen af grønne skibskorridorer, som har taget fart siden vedtagelsen af Clydebank-deklarationen på COP26 i Glasgow i november 2021, og som i dag også er blevet et fælles strategisk indsatsområde i de nordiske klima- og miljøpolitikker.
  • Udviklingen af tværnationale samarbejder inden for havvind (såkaldte ”hydrogen valleys”), som senest med Esbjerg-deklarationen er blevet et centralt anliggende for Nordsølandene.
  • Internationale partnerskaber for handling, herunder inddragelse af aktører i udviklingslande.

Forventede resultater

  • Kortlægning af forudsætninger for havnene og skibsfarten, energisektoren og tilgrænsende erhverv. i omstillingen til vedvarende energi og grønne brændstoffer med særligt fokus på havnen som værdiskabende aktør i internationale værdikæder, herunder identifikation af forskningsbehov og -potentialer.
  • Opbygning af globalt forskningsnetværk med universiteter, erhvervsinteressenter og relevante myndigheder, forankret i den internationale skibsfarts knudepunkter i Asien, Europa og Nordamerika samt udviklingslande i Afrika og Sydamerika.
  • Etablering af ph.d.-satsninger i samarbejde med universiteter og erhverv i andre lande.
  • Udvikling af undervisningscases og andet -materiale samt nye tværfaglige uddannelseselementer i regi af Maritime Research Alliance.

 

Flowty, Matematisk optimering – kommerciel anvendelse i den maritime sektor

 Flowty

Baggrund

Vi ser, at optimal planlægning inden for den maritime sektor er ganske vanskelig og samtidig nødvendig, fordi sektoren er så volatil, kompleks og uforudsigelig. Flowty har tidligere i et projekt udviklet et simpelt værktøj, der benytter algoritmer til langtidsplanlægning i den maritime sektor, som planlæggere kan anvende som supplement i deres beslutningsproces. I dette projekt bliver værktøjet udvidet, mere brugervenlig og på sigt skal brugeren uden ekstern hjælp selv kunne udbygge den.

Projekt

Flowty samarbejder i projektet med en kommerciel maritim partner, som leverer oplysninger om faktorer med betydning for deres beslutninger og formulerer krav til platformens indretning. Ud fra disse oplysninger og tests af første versioner vil Flowty udvikle maritimt orienterede AI-baserede matematiske optimeringsalgoritmer og skabe en platform, med hvilken ikke-eksperter kan fremsætte beslutningsforslag.

Forventede resultater

Resultatet er en beslutningsplatform specialiseret til maritime forhold, der fremstiller forslag til løsninger på de komplekse problemstillinger, som planlægning af de daglige funktioner i et rederi indeholder. Beslutningsplatformen kan efter tilretninger anvendes i alle dele af den maritime sektor. Platformen skal kunne benyttes af en ikke-ekspert. Projektet er en central del af Flowtys samlede 5-årsplan, som skaber et brugbart beslutningsværktøj og adgang til hele den danske maritime sektor. For den maritime sektor bevirker projektet et IT-løft, hvor avancerede matematiske metoder vil blive benyttet I det daglige, hvoraf følger store konkurrencefordele og forspring. For Flowty bevirker projektet en bevægelse fra en forretning baseret på konsulentydelser til forskellige kunder til en afgrænset udvikling af en platform og et fokus på maritime brugere.

 

DFDS, Feasibility studie for retrofit af en eksisterende RoRo-færge med et brintelektrisk fremdriftssystem

Magnolia_Seaways_2018

Baggrund

DFDS ser hydrogen som en af flere lovende bæredygtige brændstoffer for den maritime sektor, herunder som brændstof for skibe på kortere rejser. Derudover ses flere vigtige afhængigheder og nødvendig koordination imellem stor-skala produktion og forbrugere som skibe samt synergier til industri og andre dele af transportkæden (landevej, havne og terminaler).

Projekt

Der er en række udfordringer ved produktion, distribution, opbevaring og brug af hydrogen samt sikkerhedsmæssige aspekter. Flere af disse søges belyst og besvaret igennem igangværende Project Development Assistance (PDA) med den Europæiske Investeringsbank (EIB) og DFDS. Samarbejdet med EIB er resultatet af ansøgningen om Europa Seaways – Hydrogen EU-ROPAX projektet (23 MW Hydrogen FuelCell propulsion til Oslobåden) indsendt til den første runde af EU Innovation Fund large-scale projects i 2020.
Samarbejdspartneren H2 Energy er en førende virksomhed indenfor produktion af grøn hydrogen og er involveret i flere ambitiøse projekter om etablering af hydrogen-produktion, herunder et af verdens største anlæg i Esbjerg. H2 Energy gennemførte i 2014-15 et omfattende feasibility studie for etablering af et hydrogen økosystem om hydrogendrevne lastbiler i Schweiz. I dag – otte år senere – er økosystemet etableret, 48 lastbiler er på vejene i kommerciel drift og skalering er på plads med forventning om op til 1.600 lastbiler med hydrogen-fremdrivning på vejene inden 2025.
Inspireret af en sådan model vil DFDS nu på det maritime område etablere et projekt, der benytter et feasibility studie til kick-start og udvikler en plan for skalering. De elementer, der ikke håndteres i samarbejdet med EIB, ønskes belyst og en plan for udvikling af et maritimt hydrogen økosystem etableres.

Forventede resultater

Projektet vil levere koncept for et hydrogen-elektrisk fremdrivningssystem, inkl. bunkring, opbevaring ombord, samt koncept for levering af hydrogen fra produktion til skibe i stor skala. Desuden vil projektet analysere omkostninger forbundet med etablering af et hydrogen-elektrisk fremdrivningssystem på et stort RoRo-skib og beregne driftsomkostninger ved brug af hydrogen som brændstof og vedligeholdelse af systemet.

 

ShippingLab – Green transition of the Blue Denmark

Large container ship in the open sea

Baggrund

ShippingLab er Det Blå Danmarks samarbejdsplatform for forskning, udvikling og innovation og er et samarbejde, hvor alle stakeholdere – uanset størrelse – kan deltage i konkrete aktiviteter, der udvikler nye løsninger til national og global skibsfart og derigennem stiller Det Blå Danmark stærkere i konkurrencen med udlandet. Gennem samarbejde mellem industri og universiteter at øge kompetence- og vidensniveauet i Det Blå Danmark gennem udviklingen af grønne og mere energieffektivt løsninger til gavn for såvel erhvervet som klimaet.

Projekt

Projektansøgningen dækker over et samlet projekt med 5 arbejdspakker:
1. Digital land-based pilotage and remote navigation
2. Vessel biofouling management
3. Digital Twins for vessel performance
4. Sustainable fuels for shipping
5. Outreach and dissemination, management, leadership, and coordination

Fondens støtte skal dække dele af universiteternes engagement i arbejdspakke 1-3 samt til dele af arbejdspakke 5. Der er 26 partnere med i projektet, heraf 7 rederier, 12
teknologivirksomheder, 2 GTS’er og 5 universiteter.

Forventede resultater

Gennem initiativet vil der ske:
– Reduktion af op imod 100.000 tons brændstof årligt i danske farvande
– Reduktion af brændstofforbrug og CO2 på op til 20% mellem dokninger
– Nedbringelse af CO2 med 90.000 tons per år for rederierne projektet
– Nedbringelse af det miljømæssige aftryk fra skrogrensning
– Nedbringelse af brændstofforbruget med 3% per skib, der designes efter de nyudviklede metoder
– Forøgelse af energieffektiviteten og konkurrencekraften hos de deltagende rederier
– Forøgelse af sikkerheden for skibsmanøvrering i hårdt vejr
– Reduktion af CO2 gennem anvendelsen af bæredygtigt biobrændstof i konventionelle motortyper
– Forøgelse af udbuddet af bæredygtig biobrændstof til dansk og international skibsfart
– Forventet skabelse af 30 studieprojekter på bachelor og masterniveau.

 

Mærsk Mc-Kinney Center for Zero Carbon Shipping, Global Shipping Book & Claims System Design

Book & Claim

Baggrund

Den grønne omstilling inden for transport (fly, maritim og vej) er en udfordring i de områder, hvor slutforbrugeren ikke er ansvarlig for hele den pågældende transport. I modsætning til personbiler, hvor en grøn løsning betales af og direkte kan tilskrives den enkelte bruger i form af f.eks. el-biler, er det umuligt for den enkelte forbruger at sikre at alle ombord på et fly eller en færge vil vælge en grøn løsning. Det samme gælder for fragt hvor den enkelte kunde (Nike, IKEA eller Amazon) ikke kan sikre, at alle containere på et skib ønskes leveret med grønne brændstoffer. Der er derfor brug for at kanalisere den mulige merbetaling fra visse kunder, til de leverandører, der kan tilbyde en grøn løsning. Der skal så at sige være mulighed for at booke en grøn transport, betale for denne ydelse, og kræve (claim) et bevis for at dette fandt sted. Et sådan Book & Claim system findes ikke indenfor det maritime, i modsætning til f.eks. flytransport, hvor man som kunde kan købe CO2-kompensation.

Projekt

Projektet ’Global Shipping Book & Claims System Design’ vil analysere og beskrive hvordan et sådant Book & Claim system kan laves, og hvordan det kan tilpasses den danske skibssflåde. Projektdeltagerne dækker de største danske skibsejere gennem direkte deltagelse og/eller deltagelse via medlemskab af enten Danske Rederier eller Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. Projektet vil gennem workshops med de danske rederier sikre, at de resultater der opnås formidles direkte og effektivt.

Forventede resultater

Det forventes at projektet dels vil levere en beskrivelse af hvorledes et Book & Claim system kan fungere, samt levere et forslag til et roadmap for de danske skibsejere, der beskriver hvordan et Book & Claim system kan designes for deres specifikke flåder. Resultater fra projektet vil blive præsenteret til medlemmerne af Danske Rederier, samt blive præsenteret ved relevante konferencer. Endeligt vil Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping sikre, at der udfærdiges publikationer af resultaterne, således at de kan benyttes i den globale dekarbonisering af skibsfarten frem mod 2050.

 

Smart-Marine, Dræn- og oliegenbrugssystem

Picture1

Baggrund

Visionen hos Smart-Marine ApS er at udvikle miljøforbedrende løsninger til marinemotorer. Fokus er på at bidrage til branchens C02 reduktion via brændstofreduktion og genbrug af smøreolie. Hertil skal produkterne bidrage med automatisering og forbedret arbejdsmiljø mht. besætningens sikkerhed og sundhed. Smart-Marine udvikler produkter, der fjerner skibsmotorenes udfordringer med at drænsystemet bliver fyldt med slam. Dette medfører driftsmæssige uheldigheder og væsentlig øget miljøbelastning.

Projekt

Smart-Marine har patenterede løsninger, der skal færdigudvikles og markedsmodnes. De første løsninger er i drift hos store rederier. Driftsforløbet har været meget tilfredsstillende, og det viser sig at drift og miljøgevinsterne er mere omfattende end først antaget.

Projektet har disse hovedoverskrifter:

Markedsmodning af Automatic Drain Cleaning System (ADCS)
• Fjerner tilsmudsning af motorens system smøreolie (reducere fuel forbrug grundet lavere friktion).
• Optimere smøreolie dosering (medfører lavere smøreolie forbrug – hurtigere og korrekt olie analyse).
• Reduceret fuel forbrug grundet bedre cylinder tilstand / drift med højt maks. tryk.
• Reduceret slid på motorens hovedkomponenter.
• Stærkt forbedret sikkerhed / arbejdsmiljø for besætningen.

Færdigudvikling og markedsmodning af Sludge Collecting Unit (SCU)
• Separation af fast slam direkte i en UN transport godkendt 210 L standard tønde
• Muliggør genbrug af smøreolie (op til 70% af cylinder smøreolie forbruget)
• Stærkt forbedret sikkerhed / arbejdsmiljø for besætninger.
• Afskaffer behovet for rutinemæssig manuel udgravning af slamtanke.
• Muliggør bedre sortering / behandling af slammet.

Udvikling af et smøreolie-genanvendelsessystem, der fungerer i forlængelse af de øvrige produkter
• Genbrug af smøreolie (op til 70% af cylinder smøreolie forbruget).
• Reduceret fuel forbrug grundet bedre cylinder tilstand / drift med højt maks. tryk.

Udvikling af ovenstående systemer til mindre skibsmotorer.

Forventede resultater

Smart-Marine forventer ved projektets afslutning at kunne præsentere en komplet løsning, der:
• Fjerner de sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige udfordringer, der eksisterer i dag.
• Automatiserer rensningen af drænsystemerne.
• Opsamler slam effektivt.
• Reducerer slid på motorens hovedkomponenter.
• Sikrer en betydelig C02 reduktion via brændstof besparelser og genbrug af smøreolie.

 

Picture4    Picture3

 

Monopulse, SmartSAR: System af autonome droner til effektiv eftersøgning på havet

Monopulse

Baggrund

Den første og mest kritiske opgave i en enhver eftersøgnings- og redningsoperation til havs, er at lokalisere de nødstedte personer. I traditionelle eftersøgninger gennemsejler skibe afgrænsede sektorer på havet, samtidig med at besætningen afsøger havets overflade med kikkerter fra skibets dæk. Dette er en udfordrende og monoton opgave for besætningen.
Monopulse vil effektivisere den kritiske eftersøgnings proces ved hjælp af autonome droner, der afsøger havoverfladen med kameraer og analyserer billederne ved hjælp af kunstig intelligens.

Projekt

Monopulse har udviklet et system kaldet SmartSAR, der bistår besætninger på SAR skibe i eftersøgningsfasen ved indsættelse af autonome droner, som på egen hånd afsøger et udpeget område på havet og melder tilbage til skibet, når der findes noget af interesse på overfladen. Fra dronens position i luften har det termiske kamera et optimalt overblik over havet, hvilket gør det nemmere at opdage personer eller genstande på havoverfladen. SmartSAR dronerne benytter kunstig intelligens til at analysere optagelserne og genkende objekter af interesse, mens de overflyver havet. Besætningen er derfor ikke bundet til en skærm, men skal blot validere genkendte objekter, på anmodning fra systemet. Ved at indsætte flere samtidige droner, opnår man en mere effektiv og hurtigere eftersøgning. Der vil endvidere opleves en brændstofbesparelse, som et resultat af den reducerede sejltid. SmartSAR er tilpasset forholdene ombord på et skib, både i forhold til miljø, pladsforhold og besætning og kan således anvendes af både større og mindre fartøjer. Systemet understøtter eksisterende IMO IAMSAR procedurer og -praksis, hvorfor det også er let at tage i brug for besætningen.

Forventede resultater

Monopulse forventer at færdigudvikle og teste SmartSAR med udvalgte operatører i løbet af 6-8 måneder, så de første systemer kan tages i brug i starten af 2023. Herefter udvikles der flere applikationer på platformen, så systemet også kan benyttes som et effektivt redskab i løsningen af andre identificerede udfordringer og opgaver i den maritime sektor. Det nuværende samarbejde med andre maritime- og dronerelaterede virksomheder og universiteter vil i den forbindelse blive udvidet. Produktet har et stort eksportpotentiale og forventes derfor, at kunne skabe nye maritime arbejdspladser.

 

Nautimated, optimeret maritim value chain med CO2 fokus

 Skærmbillede 2022-02-10 kl. 08.06.51

Baggrund

Som industri står den maritime forsyningskæde overfor opgaven at dokumentere CO2 udledning bundet op på egne aktiviteter, samt aktiviteter, som trækker spor bagud i forsyningskæden (beskrevet som scope 3, MEPC 76). I projektet tager Nautimated udgangspunkt i hver aktørs egen værdikæde og den CO2 udledning der er forbundet med aktiviteter i den enkelte værdikæde, samt konsekvensen for den samlede værdikæde.

Udfordringer

Udfordring 1: Hver aktør i forsyningskæden er ansvarlig for egen dokumentation omkring CO2aftryk, men hele forsyningskæden er afhængig af dokumentationens kvalitet og validering.
Udfordring 2: Der findes ingen beregningsmetode der præcist kortlægger skibets forventede CO2 aftryk ved vedligehold eller dokning, og kobler data registreret tidligere i forsyningskæden på anvendte komponenter og systemer.
Udfordring 3: Beregningsmetoder, der ikke tager afsæt i de faktisk udførte vedligeholdsopgaver og valgte komponenter vil være tilnærmede og ikke dokumenterbare.

Projekt

Målet er at skabe et reelt værktøj, der kan håndtere kompleksiteten i handlinger mellem værdikæder, og skabe værdi både for den enkelte aktør, men også for værdikæden samlet med udbytte for rederi og det enkelte skib. Udvikling af et værktøj til estimeret CO2 udledning bundet op på vedligehold med datatræk bagud fra forsyningskæden, vil bidrage til at rederier bliver i stand til at forberede sig på fremtidig lovgivning vedrørende carbon intensity index scope 3 som netop dækker over CO2 udledning i forsyningskæden.
Nautimated har opdelt projektet i 3 faser, som samlet adresserer ovennævnte udfordringer:
Fase 1a: Analyse af aktørers værdikæde og metode til CO2 estimat.
Fase 1b: Identifikation og vægtning af parametre for forsyningskædens aktører.
Fase 2: Udvikling af metode og CO2 beregner tilpasset aktørtype.
Fase 3: Integration mellem aktørers snitflader.

Forventede resultater

Efter projektet vil industrien stå med:
1. En metode og et værktøj til estimering af CO2 udledningen for SMVer.
2. En online platform med gratis adgang til beregningsmotor for SMV’er.
3. Indbyrdes stærkere forståelse mellem forsyningskædens aktører.
4. En stærk motivationsfaktor for aktører i forsyningskæden til at tage fat på aktivt at arbejde med deres CO2 aftryk, og bringe industrien tættere på FNs verdensmål 9 og 13 omkring industri, innovation, infrastruktur og klima.

DTU Management, Globalt Acceleratorprogram for Grønne Iværksættere

X_Co creation_Innovation_Impact_White_karina

Baggrund

Grøn innovation og eksport er centrale elementer i Det Blå Danmarks fremtidige vækstgrundlag men det kræver de rigtige samarbejdspartnere, potentielle kunder og finansiering. Der er derfor et behov for at bringe forskellige aktører sammen for at skabe et solidt grundlag for udviklingen af fremtidens løsninger til den globale maritime sektor igennem viden om den seneste teknologi. Desuden er der behov for at skabe kontakter og netværk for danske maritime virksomheder og økosystem i globale hot spots – som f.eks. Silicon Valley.

Projekt

Projektet skal bidrage til at udvikle fremtidens løsninger til den globale maritime sektor, ikke mindst med sigte på at bidrage til at dekarbonisere skibsfarten i tråd med de politiske klimaambitioner. Projektet vil fokusere på at fremme maritimt iværksætteri, innovation og eksport ved at give danske virksomheder, iværksættere, forskere og studerende adgang til viden og sparring med afsæt i teknologiske og maritime hotspots i USA i første omgang. Projektet skal bygge bro mellem målgrupper, og skabe en platform, der kan samarbejdes ud fra. Projektet skal konkret udvikle og teste et globalt acceleratorprogram for grønne maritime løsninger og fremme udvikling og vækst i Det Blå Danmark, og ligge i forlængelse af eksisterende projekter og sikre ind- og videreførelse af allerede opnåede erfaringer.

Projektet består af to spor, hvor det ene er et globalt acceleratorprogram (pilotforløb) for udvalgte virksomheder og studerende/ universiteter. Deltagerne i programmet skal deltage i to innovationscamps i Danmark og en fælles international innovations-camp i USA. Derudover vil der være et forløb med 5 cases på kurset X-Tech på DTU. X-Tech er et accelereret læringsprogram på DTU der kombinerer ingeniørstuderende med business studerende, som arbejder på opfindelser og teknologiske behov fra industri partnere og forskning fra DTU. Det andet spor er et analyse- og evalueringsspor: Analysen skal se på international best practice, når det gælder maritime innovationer og kommercielle muligheder. Projektet skal også give input til, hvordan initiativer som dette kan være med til at få flere studerende til at vælge de maritime erhverv.

Forventede resultater

• Øget innovation i den maritime industri
• Øget maritim forståelse og promovering blandt forskere og studerende
• Øget tværfaglighed og samarbejde inden for det maritime