­

About ml@dendanskemaritimefond.dk

This author has not yet filled in any details.
So far ml@dendanskemaritimefond.dk has created 152 blog entries.

SDU, Maritime Culture Lab, Et diversitetseksperiment. Forskning i bæredygtig diversitet til søs

Baggrund

Styrkelse af mangfoldighed og ligestilling til søs har længe stået højt på dagsordenen for en lang række statslige og ikke-statslige organisationer. Der er imidlertid begrænset viden om, hvordan man bedst understøtter sådanne tiltag og hvordan de påvirker forholdene ombord.

Projekt

Projektet tager udgangspunkt i rederiet Hafnias initiativ med 50/50 kønsfordeling på fire skibe. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan en sådan kønsfordeling påvirker operationel sundhed og sikkerhed, effektivitet, arbejdsmiljø, ledelse og teamwork ombord. Det undersøges desuden, hvordan man kan tilrettelægge skibsbesætninger med 50% kvinder på en bæredygtig måde.

Projektet har fire arbejdspakker:

1: Interaktion, praksis og balance mellem arbejds-og levevilkår ombord
Med udgangspunkt i tidligere erfaring ombord og tidligere forskning i arbejds- og levevilkår for søfarende, er denne AP baseret på antropologisk feltarbejde ombord, der følger de daglige aktiviteter i arbejds- og fritids miljøer med deltagerobservation, samtaler og interviews med besætningsmedlemmer.
2: Sundhed og sikkerhed, fysisk og psykisk arbejdsmiljø
For at skabe ligestilling til søs er det nødvendigt at sikre sundhed og sikkerhed om bord. I denne AP undersøges det fysiologiske og psykiske arbejdsmiljø ombord gennem en spørgeskemaundersøgelse, herunder relevante og følsomme arbejds- og levevilkår, mobning og chikane, trivsel og sikkerhed.
3: Screening, rekruttering og fremtidssikring
Et stærkt forhold mellem skib og land er afgørende for sikker og effektiv drift og kan understøtte et sundt arbejdsmiljø om bord. Denne AP fokuserer på rollen som land- personale og crewing-praksisser i 50/50-
eksperimentet.
4. Hafnia Diversity Experiment: Changing the Game
Denne AP tager udgangspunkt i forandringsledelses teori og analyse af, hvordan eksperimenter og innovationsprocesser påvirker arbejdssystemet på tværs af en organisation som helhed.

Forventede resultater

Projektet tilbyder skibsfarten evidensbaserede analyser af forhold, procedurer og politikker, der kan fremme diversiteten i den danske handelsflåde. Projektets resultater kan bruges bredt af industriens parter
samt videns- og uddannelsesinstitutioner til selv at etablere eller optimere diversitetsprogrammer med henblik på at øge diversitet, lighed og inklusion i den maritime sektor.

 

Ny teknologi skal hjælpe med at indfri Danmarks klimamål

Billede

I fremtiden kan cirka 1 million tons CO2 hvert år blive pumpet ned i Lollands undergrund. Med støtte fra Den Danske Maritime Fond undersøger CarbonCuts muligheden for at anvende et mobilt og flydende mellemlager til opbevaring af CO2, der skal gøre processen mere omkostningseffektiv og fleksibel.

Det kræver konkrete og innovative løsninger, hvis vi skal i mål med klimaambitionerne. Derfor knokler CarbonCuts med at undersøge potentialet for at lagre CO2 i den danske undergrund. Metoden går også under navnet CCS – fangst og lagring af CO2 – og spiller en stor rolle i Danmarks klimastrategi.

CCS-sektoren er i hastig vækst, og CarbonCuts er frontløbere inden for sikker, permanent og omkostningseffektiv CO2-lagring på land. Det gør de blandt andet med CO2-lagringsprojektet med navnet “Ruby Projektet”. Ambitionen er årligt at pumpe cirka 1 million tons CO2 ned i Lollands undergrund, når anlægget ventes at stå klar i 2030.

CarbonCuts er i projektets indledende fase ved at undersøge, hvordan de kan importere og lagre CO2 på den mest hensigtsmæssige og omkostningseffektive måde. I den sammenhæng har de fået støtte fra Den Danske Maritime Fond til at undersøge muligheden for at anvende en mobil, flydende barge til at etablere et mellemlager til den importerede CO2, inden den lagres permanent i undergrunden.

”Specialdesignede CO2-skibe kan transportere CO2 over hav til det landbaserede lager, men der er behov for, at CO2en opbevares på et mellemlager, inden det lagres permanent i undergrunden. Vi undersøger, om en flydende barge kan være en mere omkostningseffektiv og fleksibel løsning end de øvrige metoder,” siger Jesper Meyer, der er Business Development Manager hos CarbonCuts.

Målet med undersøgelsen er at estimere de nødvendige investeringer, driftsomkostninger og tekniske muligheder for at etablere mellemlagret, så CarbonCuts kan sammenligne med alternative løsninger på et oplyst og fyldestgørende grundlag – og dermed sikre mest muligt CO2-reduktion for pengene.

Bæredygtighed kræver investeringer

Den maritime sektor kommer med al sandsynlighed til at spille en stor og vigtig rolle i fremtidens CO2-transport, da specialdesignede CO2-skibe er en fleksibel måde at fragte CO2 fra udleder til lagerfacilitet.

Ifølge Lotte G. Lundberg, der er Direktør hos Den Danske Maritime Fond, er projekter som dette et stærkt eksempel på, hvorfor det er vigtigt at indtænke den maritime sektor i de grønne løsninger.

”De maritime erhverv besidder en teknologisk snilde og innovative løsninger, som vi absolut bør trække på, når det kommer til at udvikle fremtidens bæredygtige løsninger. Shipping-erhvervet er en af de globale first movers på grøn omstilling og har som den eneste sektor etableret globale mål for drivhusgasemissioner. Nu begynder det for alvor at tage fat. CarbonCuts er et rigtigt godt eksempel på brobygningen mellem innovative løsninger på land og til vands, og projektet er tilsigtet som åben innovation, så Det Blå Danmark i fremtiden kan drage nytte af CarbonCuts’ konklusioner,” siger Lotte G. Lundberg.

Støtten til projektet er ifølge Den Danske Maritime Fond helt afgørende for, at branchen som helhed kan udvikle sig og opnå den nødvendige viden på CCS-området. Et nyt område, der er afhængig af investeringer, hvis det skal udvikle sig til i fremtiden at blive en afgørende del af klimaløsningen. Og for CarbonCuts er støtten fra Den Danske Maritime Fond bestemt ikke ubetydelig.

”Støtten betyder helt konkret, at vi har mulighed for at starte barge-projektet op. En af de største udfordringer ved CCS er, at det er meget omkostningstungt, men Fondens støtte giver os adgang til ekstra kapital, så vi kan undersøge og vælge de bedste teknologiløsninger. Realiseringen af CO2-lagring er et afgørende skridt for, at Danmark kan blive CO2-neutral,” siger Jesper Meyer.

Projektet skal kickstarte videndeling på området

CarbonCuts blev stiftet i 2022 af CEO og grundlægger Ken Wesnæs, der har over 30 års erfaring fra energisektoren. Hovedinvestor i CarbonCuts er norske BlueNord, der ejer mere end en tredjedel af Dansk Undergrundskonsortium (DUC), som råder over størstedelen af olie- og gasaktiviteterne i den danske Nordsø. CarbonCuts er undergrundseksperter, og deres erfaring spiller derfor en nøglerolle i den hurtigt voksende CCS-sektor. Ved at kombinere undergrundserfaringen med ekspertviden på tværs af andre fagområder bidrager CarbonCuts til at omstille Danmark gennem innovation, tværfaglighed og samarbejde.

Netop tværfagligt samarbejde og innovative løsninger er afgørende for, at Danmark kan opfylde både internationale klimaforpligtelser og nationale målsætninger. Derfor bliver resultaterne af CarbonCuts’ undersøgelse også offentliggjort for øvrige aktører på markedet, så alle får adgang til den værdifulde indsigt.

”CO2-lagring er ikke til at komme uden om, hvis vi skal have en chance for at leve op til vores klimamål. Alle de indsigter, vi opnår i forbindelse med at undersøge muligheden for at anvende en mobil, flydende barge, bliver tilgængelige for alle øvrige aktører, der arbejder for at skabe grønne løsninger. Jo flere aktører, der videndeler og sparrer med hinanden, desto bedre og hurtigere løsninger kan vi sammen skabe. Og det øger i sidste ende vores chancer for at lykkes med projektet og på den måde arbejde hen mod en grønnere fremtid,” siger Jesper Meyer.

Du kan læse mere om teknologien og CarbonCuts her.

Dansk startup vil bruge NASA-inspireret teknologi til at spore containere

PinPoint, IMG_0277

PinPoint Tracking står bag en intelligent sporingsenhed, der udnytter avanceret rumteknologi til tracking af eksempelvis containere til stor gavn for maritime virksomheder. Med støtte fra Den Danske Maritime Fond er PinPoint Tracking ved at lægge sidste hånd på enheden, der efter planen skal lanceres i 2024.

Vi skal bringe rumteknologi ned på jorden. Sådan lyder det fra den danske startup PinPoint Tracking, der med CEO, Ole Busborg Jensen, i spidsen har udviklet verdens første selvstændige intelligente sporings- og sensorenhed, der virker gennem direkte satellitkommunikation.

Teknologien er inspireret af, hvordan man indsamler data og kommunikerer på avancerede rummissioner. Og idéen er langt fra opstået tilfældigt. Ole Busborg Jensen er nemlig uddannet astrofysiker og var en del af NASA´s Mars Rover Mission i 2020, hvor han var med til at designe, udvikle og teste komponenter til Mars-robotten. Og det er fra dette projekt, ideen til PinPoint Tracking opstod.

”Jeg tænkte, hvad nu hvis vi kan bringe den avancerede rumteknologi ned på jorden. Det fik mig til at lege med tanken om en sporingsenhed, der er i stand til at levere automatiske sensoralarmer, intelligent sporingsfunktion og data alt efter behov, når som helst og hvor som helst – præcis som i rumteknologi,” siger Ole Busborg Jensen, der udover rollen som CEO er Co-founder af PinPoint Tracking sammen med Magdalena Piwnik.

Effektiv tracking

Efter et tilfældigt møde med den maritime branche, blev Ole Busborg Jensen opmærksom på et konkret problem, der kunne løses. Den intelligente sporingsenhed gør det nemlig muligt for maritime virksomheder at lokalisere f.eks. containere på en mere budgetvenlig og effektiv måde end hidtil.

”Den maritime branche har i mange år været udfordret på digitalisering, når det kommer til tracking ombord som følge af manglende netværksløsninger til søs. Containertracking registreres i langt størstedelen af tilfældene først ved ankomst, og hvis de endelig trackes undervejs, så kører det over 4G eller 5G, der ikke fungerer ude på havet. Det gør det svært at vide, om containerne når frem i tide, og det gør koordineringen med havne og kunder tilsvarende svært. Vores enhed løser problemet, fordi den er koblet til vores globale satellitsystem, der virker overalt på jorden,” siger Ole Busborg Jensen.

Sporingsenheden er mere budgetvenlig end de nuværende løsninger på markedet, hvilket åbner op for muligheden i at bruge det på samtlige containere og meget andet udstyr, der ikke spores på nuværende tidspunkt. Og det skaber et større overblik hos de maritime virksomheder.

En anden udfordring ved de nuværende tracking-metoder er den store mængde data, der sendes fra enhederne, og som efterfølgende skal håndteres manuelt. Det skaber nogle unødvendigt store logistiske udfordringer, som PinPoint Tracking også har løsningen på.

”Vi forsøger at gentænke, om det virkelig er nødvendigt hele tiden at vide, hvor containerne er? Vores ide er, at man kun får besked, hvis noget er galt, eller hvis man ønsker at modtage en automatisk bekræftelse ved ankomst eller specifikke sensormålinger fra containeren, så man ikke oversvømmes af data. Vores sporingsenhed virker gennem AI, der gør det muligt udelukkende at sende den nødvendige data, så modtageren sidder tilbage med et langt mere overskueligt overblik,” siger Ole Busborg Jensen.

En enorm digitaliseringsopgave

Efter en stille start i 2020 har PinPoint Trackings udvikling af den intelligente sporingsenhed taget fart.

Projektet er i dag så lovende, at Den Danske Maritime Fond har valgt at støtte PinPoint Tracking, der er gået ind i den sidste fase, hvor prototype skal blive til en salgsklar version. Og støtten er ifølge Ole Busborg Jensen med til at gøre en stor forskel.

”Det giver os mulighed for at få flere folk ind over, så vi hurtigere kan komme i mål. Vi har en ambition om at lancere en endelig løsning inden for det næste halve til hele år. Og derfra kan vi forhåbentligt begynde at masseproducere i tusinde- eller måske endda i millionvis,” siger Ole Busborg Jensen.

Hos Den Danske Maritime Fond vækker det stor glæde, at PinPoint Tracking efter planen kan lancere den endelige løsning allerede i løbet af 2024.

“Vi er meget imponerede over den flotte udvikling, PinPoint Tracking har gennemgået de seneste år. Det Blå Danmark befinder sig midt i en enorm digitaliseringsopgave, der er afgørende for branchens fremtidige udvikling. Tracking af dry containere har været til debat i mange år, men denne løsning tror vi på er den mest rigtige og omkostningseffektive. Derfor er vi glade for at give projektet endnu et rygstød. At det så samtidig er en startup, der også fik et legat tilbage i 2021 fra DTU Skylab ud af vores maritime rammebevilling hertil, gør jo bare historien endnu bedre,” siger Lotte G. Lundberg, der er Direktør i Den Danske Maritime Fond.

Potentialet skal udbredes til andre brancher

Selv om den endelige lancering lader vente på sig, er ambitionerne skyhøje hos PinPoint Tracking. De kigger ind i en fremtid, hvor de potentielt kan skabe værdi på tværs af endnu flere brancher.

”Vi er nærmest kun lige begyndt. Jeg tror og håber på, at vi kan blive en stor og global spiller, der gør en positiv forskel for maritime virksomheder. Samtidig ser vi også et stort potentiale i at udvide til andre brancher – både til vands, til lands og i luften,” siger Ole Busborg Jensen.

Læs mere om PinPoint Tracking på deres hjemmeside.

Danske iværksættere opnår global succes med indtjeningsberegner

VesselIndex, Posidonia - Anders presenting

VESSELINDEX har udviklet et online værktøj, der gør det billigere, hurtigere og mere overskueligt at sammenligne indtjeningspotentialet for forskellige fragtskibe. På mindre end seks år har virksomheden, med støtte fra Den Danske Maritime Fond over to omgange, etableret sig som en global succes, der i dag har kunder i mere end 20 lande verden over.

Fragtskibe spiller en afgørende rolle i den globale handels- og transportindustri. I takt med den stigende verdenshandel er markedet for fragtskibe blevet tilsvarende større og mere komplekst. De kommercielle egenskaber varierer stort fra skib til skib, og det øger behovet for at analysere og sammenligne indtjeningspotentialet på tværs af de enkelte skibe. Den opgave var tidligere udfordrende og tidskrævende – men så satte en dansk startup sig for at løse problemet.

Stifterne af VESSELINDEX Søren Roschmann og Anders Liengaard har nemlig udviklet en brugervenlig indeksberegner, der gør det muligt at opnå en uafhængig og professionel vurdering af indtjeningspotentialet af et hvilket som helst tørlast- eller tankskib og sammenligne det med andre skibe. Det er til stor gavn for skibsoperatører, lasteejere, skibsrederier og investorer, når de skal beslutte, hvilket skib der komplimenterer netop deres last- og forretningsmodel.

”Tidligere har man brugt forskellige metoder til henholdsvis at måle, identificere og sammenligne skibe. Vi har samlet alt i én løsning, som skaber en fælles referenceramme og samtidig gør det både nemmere, og hurtigere at beregne og sammenligne skibe. Det har både en økonomisk og tidsmæssig gevinst til stor glæde for vores kunder,” siger Anders Liengaard, der er Partner i VESSELINDEX.

Søren Roschmann og Anders Liengaard har på kort tid formået at opbygge en succesfuld virksomhed. VESSELINDEX er i dag en etableret global aktør, der hjælper næsten 100 maritime kunder fordelt på mere end 20 lande rundt om i verden.

Kvalitet ligger i tempoet

VESSELINDEX blev stiftet i august 2017 af de to partnere, der begge har flere års erfaring i den maritime branche og tilsammen besidder kompetencer indenfor både det tekniske og kommercielle område. Ideen om at starte en fælles virksomhed opstod, da de begge var ansat hos rederiet J. Lauritzen.

Opbygningen af IT-systemet har hverken været nemt eller billigt. Derfor søgte VESSELINDEX i 2018 om støtte fra Den Danske Maritime Fond til finansiering af produktudviklingen. Og det fik de. Det førte til, at VESSELINDEX allerede året efter var klar med en færdigudviklet og salgsparat løsning. Makkerparret er enige om, at støtten fra Den Danske Maritime Fond havde stor betydning for tempoet på deres rejse.

”Det har været en enorm hjælp for os. Støtten har skabt en ro og tryghed omkring vores udvikling, hvor vi hele tiden har turde tro på, at kvaliteten ligger i tempoet. Fondens støtte gjorde det muligt at produktudvikle i et tempo, hvor der var plads til at dyrke vores detaljeorienterede og systematiske tilgang,” siger Anders Liengaard.

Hos Den Danske Maritime Fond er man også meget glade for projektet, fortæller Direktør Lotte G. Lundberg.

”Da vi første gang modtog en ansøgning fra Anders og Søren, var vi med på det store potentiale i deres projekt. Det var tydeligt, at de præsenterede et værktøj som branchen virkelig har brug for – udvælgelse af de rette skibe er en hel afgørende del af rederiernes og operatørernes forretningsmodel. Og sidenhen har det bare været en fornøjelse at følge deres vækstudvikling,” siger Lotte G. Lundberg.

Glade kunder er det vigtigste

VESSELINDEX stejle udviklingskurve førte til, at Den Danske Maritime Fond igen i 2020 valgte at finansiere projektet. Helt konkret gik støtten i denne omgang til videreudvikling af indeksberegneren, så den også kunne beregne og sammenligne indtjeningspotentialet af tankskibe. Det var en udvidelse af den første version, der oprindeligt var udviklet til tørlastskibe.

Hos VESSELINDEX er de på ingen måde færdige med at vokse. Inden længe kan de løfte sløret for et helt nyt produkt, som de har mindst lige så store forventninger til.

Men det vigtigste for Søren Roschmann og Anders Liengaard er ikke at vokse sig store for enhver pris. Det er derimod, at de formår at holde fast i det fundament af kvalitetsløsninger, de i sin tid etablerede virksomheden på.

”Vi har ikke en ambition om at være 500 medarbejdere eller at omsætte for så og så meget om ti år. Det, der helt fra start af, har betydet noget for os, er, at vi gerne vil sætte et positivt aftryk på industrien og gøre vores kunder glade. Og så længe kunderne er det, så betragter vi os selv som en succes,” siger Søren Roschmann, der er Partner i VESSELINDEX.

Læs mere om VESSELINDEX på deres hjemmeside.

Projekter afsluttet i årets tredje kvartal

The largest wind farm installation vessel in the world and wind turbine installed off the coast of Aberdeen. Balmedie, Aberdeenshire, Scotland, UK. April 11th 2018

Herunder finder du en oversigt over de projekter, der er blevet afsluttet i juli, august og september 2023.
Læs mere om de enkelte projekter herunder:

Maritime forskningsprojekter

• DTU Construct – Ammoniak som brændstof (AMMOKO)
I projektet har forskerne forsøgt at få ammoniak til at fungere tilfredsstillende i en forsøgsmotor, med henblik på at opnå den bedst mulige virkningsgrad og lavest mulige emissioner. Se flere detaljer her.

• DTU Construct – Data driven prediction of wave-added resistance
Projekt, der har udviklet metoder og numeriske beregningsværktøjer til anvendelse for den maritime industri, særligt rederierne, i deres udvikling mod færre emissioner og lavere brændstofforbrug. Se flere detaljer her.

• DTU Construct – Design og skibsoperations værktøj til beregning af seakeeping og forøget bølgemodstand
Projektets formål har været at udvikle og forberede et effektivt og open-source værktøj, som den maritime industri og konsulentvirksomheder nemt kan bruge til beregning af respons egenskaber og øget bølgemodstand for eksisterende og fremtidige skibe med betydelig vindfremdrift fra sejl, rotor, eller drage. Se flere detaljer her.

Maritim erhvervsudvikling

• Danske Rederier/WIS-Denmark – ”ParentSHIP”
Pilotprojekt vedr. etablering af en barselscafé, for kvinder og mænd på barsel i den maritime branche. Her har de mulighed for at høre oplæg og netværke med andre shippingmedarbejdere på barsel. Projektet lever nu videre i Danske Rederiers regi. Se flere detaljer her.

• Maersk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping – Global Shipping Book & Claims System Design
En analyse og beskrivelse af, hvordan det er muligt at etablere merbetaling for grøn transport til de aktører, der kan tilbyde en grøn transportløsning, og hvordan et sådant system kan tilpasses den danske handelsflåde. Et sådant system findes ikke indenfor det maritime, i modsætning til f.eks. flytransport, hvor man som kunde kan købe CO2 kompensation. Se flere detaljer her.

• Asia House – Danske maritime løsninger til det Blå Indien
Projektet har gennemført en for-analyse, der afdækker eksportmuligheder for danske maritime løsninger i Indien, herunder en kortlægning af konkrete indiske behov og potentielle danske løsninger, samt facilitering af en indledende dialog mellem relevante partnere. Se mere her.

Udvikling af maritime uddannelser og rekrutteringstiltag

• Aarhus Universitet – Introducerende kursus i skibsteknik for maskiningeniører
Pilotprojekt om udvikling af et anvendelsesorienteret fleksibelt kursus, som kan tages som efteruddannelse, som introduktion til nyansatte i maritime virksomheder, eller som maskiningeniørstuderende med interesse herfor. Kurset tilbydes nu fast. Se flere detaljer her.

Projekter støttet i tredje uddelingsrunde i 2023

borderpolar-photographer-AMXFr97d00c-unsplash (2)_beskåret

Den Danske Maritime Fond har ved årets tredje uddelingsrunde i 2023 bevilget 12 mio. kr. til Det Blå Danmark

Om end vi savner lidt flere startup-ansøgninger må vi stadig konstatere, at der søsættes rigtigt mange gode initiativer indenfor erhvervsfremme og forskning i Det Blå Danmark. Vi kan ikke imødekomme nær det ansøgerfelt, vi modtager. Men denne gang vil vi særligt fremhæve det nye Carbon Capture projekt fra CarbonCuts omkring udvikling af en CO2 barge til aflastning af CO2 tankanlæg på land – et projekt, der kunne have stor skaleringsmulighed.

De bevilligede projekter er beskrevet kort nedenfor.

Erhvervsprojekter

PinPoint Tracking er bevilget seed funding til videreudvikling af en innovativ logistik- og tracking enhed baseret på satellit-teknologi, der gør det muligt for kunder at lokalisere f.eks. containere, når som helst og hvor som helst.
Læs mere om projektet her.

Sensemakers er bevilget seed funding til udvikling af en docking-station til deres egen udviklede USV    (Unmanned Surface Vehicle), der bl.a.  skal benyttes til måling af havmiljøkvalitet.
Læs mere om projektet her.

Maritim forskning

Teknologisk Institut har fået støtte til et forskningsprojekt, der omhandler måling og reduktion af ikke-regulerede emissioner fra metanol og ammoniak i maritime motorer. I projektforløbet udarbejdes et white-paper med konkrete anbefalinger til at undgå disse.
Læs mere om projektet her.

SDU har fået støtte til et forskningsprojekt, der skal anvende antropologiske og psykologiske metoder til at forstå den indflydelse, som skibsbesætninger med kønsfordeling 50/50 kan have på operationel sundhed og sikkerhed, effektivitet, arbejds- og levemiljø, ledelse og teamwork. Projektet baseres på rederiet Hafnias eksperiment, hvor fire af dets fartøjer skal være bemandet med en kønsfordeling på 50/50.
Læs mere om projektet her.

ENCOAT ApS har fået støtte til et forskningsprojekt, der i samarbejde med DTU skal kortlægge mulighederne for at fjerne overflødige kobberforbindelser i antifouling maling til skibe og derigennem skabe miljømæssige og økonomiske gevinster for industrien.
Læs mere om projektet her. 

Maritim erhvervsudvikling

Hafnia Advokatfirma har fået støtte til en juridisk procedurekonkurrence, der har til formål at øge interessen for søret blandt danske jurastuderende.
Læs mere om projektet her. 

Danske Maritime har fået støtte til at få udarbejdet en undersøgelse af en række forventede effekter af at bygge skibe i Danmark fremfor i udlandet. Dette være sig i form af direkte og indirekte beskæftigelse, indtægter i form af skatter og afgifter, investering i ny produktionsteknologi og opkvalificering af medarbejdere mv.
Læs mere om projektet her.

CarbonCuts A/S har fået støtte til en undersøgelse af muligheden for at anvende en mobil, flydende barge til import og mellemlager af CO2. Projektet sker i forbindelse med virksomhedens CO2-lagringsprojekt, hvor det er ambitionen at kunne lagre mindst 1 mio. ton CO2 årligt i undergrunden på Lolland, når anlægget står klar ved slutningen af dette årti.
Læs mere om projektet her.

Danske Rederier har fået støtte til at få skabt en standardmodel til vurdering af et skibs livscyklusemissioner, hvilket giver interessenter mulighed for at teste forskellige brændstoftyper, levetidsforlængelse af skibet og energieffektivitetsforanstaltninger for skibstyper som containerskibe, passagerskibe, tankskibe, bulktørlastskibe og vindmølleinstallationsskibe.
Læs mere om projektet her.

Søfartsstyrelsen har i regi af deres FutureLab fået støtte til at håndtere den stadigt stigende mængde henvendelser, som Søfartsstyrelsen modtager fra udstyrsproducenter, vedr. nye innovative maritime teknologier, som har potentiale til at øge sikkerhed, bæredygtighed og effektivitet af skibsfarten.
Læs mere om projektet her.

Sensemakers, Udvikling af docking station til havmiljø-USV

Sensemakers

Baggrund

Sensemakers Aps har over det sidste år udviklet en fungerende prototype på et lille ubemandet overfladefartøj (USV) til brug for kystnære havmiljø-målinger. Med sine 1,5 meter og 20 kg tunge størrelse er Sensemaker-USV’en en af verdens mindste havmiljøskibe – men udstyret med avanceret teknologi, der giver den store anvendelsesmuligheder i forskning og undersøgelser til havs. USV’en er fremstillet i rustfrit stål og drives af en elektrisk motor med tilhørende batteri pakker, som gør at den kan sejle strækninger på 60-80 kilometer om dagen. Ideen med sensorbåden er at muliggøre en effektiv og fleksibel havmiljø-monitering med en markant forbedret dataindsamling og lavere omkostninger sammenlignet med eksisterende undersøgelsesmetoder og -fartøjer.

Projekt

Projektets udviklingsaktiviteter omhandler design og udvikling af en prototype for en docking station til brug for automatisk opladning af USV’en. Delopgaverne inkluderer udvikling af elektrisk koncept og installationer for automatisk docking, præcisionsnavigation og indsejling baseret på GNSS data. Ligeledes designes særlige mekaniske elementer, såsom løftemekanisme og eventuelle spule/børster til rengøring af fartøj og sensorer. Som led i projektet er planen at installere prototypen i et havne-område på Bornholm og foretage test med docking og opladning.

Forventede Resultater

Projektet forventes at resultere i en fungerende prototype på en dockingstation, der kan sættes i produktion og sikre en effektiv infrastruktur for drift af USV’en med en kontinuerlig havmiljø-monitering året rundt. Målet med dockingstationen er også at fungere som en kommunikationsplatform til offentligheden, hvor der med informationstavle / skærm er muligt at se og læse om fartøjets missioner og opgaver og udbrede kendskabet i offentligheden til det lille kystnære havmiljø-fartøj. Støtten til projektet gør det muligt for Sensemakers at fortsætte sine ambitioner om at bidrage til mere viden og genopretning af havmiljøet i Danmark.

 

Hafnia Advokatfirma, Søretlig procedurekonkurrence med formål at øge interessen for søret blandt danske jurister

Hafnia Law, hammer-719066_640

Baggrund

Søret er en væsentlig komponent i en effektiv maritim sektor. Den maritime sektor genererer eksempelvis mange tvister. Tvisterne består i klassiske emner såsom kollisioner, certepartitvister eller tvister om skader på gods. Men findes også en række mere generelle tvister som eksempelvis udspringer af konkurser eller relateres til flaskehalse skabt af verdensøkonomien. Konkursen i OW Bunker er et eksempel på en meget omsiggribende tvist, der har involveret retssager i mere end 60 lande. Også Corona pandemien har medført en række tvister. Behovet juridisk ekspertise viser sig ligeledes indenfor de juridiske opgaver der er forbundet med registrering af skibe, flagvalg, forsikring, ansættelsesforhold, maritim strafferet, finansiering af skibe og meget mere.
Danmark har traditionelt haft en stærk tradition for at uddanne jurister med speciale i det blå Danmark, men over de senere år har interessen været vigende. Projektet er et tiltag, der skal medvirke til at puste liv i interessen for international handelsret, søret og tvisteløsning indenfor det maritime område og stimulere interessen for disse emner.

Projekt

Projektet består i støtte til at et hold studerende fra Københavns Universitet deltager i en såkaldt international procedurekonkurrence indenfor søret.
Projektet består i følgende faser:
1. Forståelse og analyse. De studerende skal forstå og analysere en juridisk tvist.
2. Skriftlig fase. Der udarbejdes processkrifter.
3. Proceduretræning. Mundtlig fase, hvor man intensivt arbejder med mundtlig procedure, undervisning i retorik og videre analyse af de juridiske problematikker.
4. Afsluttende konkurrence. Procedurekonkurrence i England, hvor hold fra forskellige universiteter dyster mod hinanden og evalueres af de praktiserende jurister fra branchen, som stiller op som dommere.

Forventede resultater

Det er forventningen at oprettelsen af et hold, som deltager i en procedurekonkurrence, vil formå flere studerende at interessere sig for søret og tilmelde sig søretlige fag. Forhåbentlig vil det føre til oprettelsen af flere søretlige fag på universitetet samt generere flere juridiske kandidater med søret som faglig disciplin. Mere bredt er formålet et stimulere tilgangen af juridiske kandidater med interesse i og kendskab til søret.

 

Danske Maritime, Effekter af offentlig skibsbygning i Danmark fremfor i udlandet

DM, Skibsbygning

Baggrund

Dansk skibsbygning spiller allerede en væsentlig rolle for den danske maritime industri, men der er et stort potentiale for at øge nybygningsaktiviteten i Danmark, hvis offentligt ejede skibe, herunder især orlogsskibe og ro-pax færger, i langt højere grad blev kontraheret i Danmark fremfor i udlandet. Adgangen til et hjemmemarked og lokale værfter er vigtig af en række årsager, heriblandt:

* Adgang til at afprøve og teste nyt udstyr – uden at konkurrenter kan se med.
* At bruge hjemmemarkedet som reference for at opnå udenlandske ordrer.
* For at kunne udvikle og innovere på maritimt udstyr er det vigtigt at have hele værdikæden med i form af redere, udstyrsproducenter, designere og værfter.
* At have en nationalt forankret skibsbygnings- og skibsreparationsindustri øger forsyningssikkerheden.
* De danske værfter skaber vækst og beskæftigelse i hele landet, også i de dele af landet, som ligger uden for de store byer.
For den danske maritime industri er der derfor gode grunde til at ønske sig, at skibsbygning i større grad foretages i Danmark fremfor i udlandet.

Projekt

Danske Maritime ønsker på nævnte baggrund at få udarbejdet dokumentation for en række forventede effekter af at bygge skibe i Danmark.
At bygge skibe – orlogsskibe, færger m.v. – herhjemme fremfor i udlandet skaber beskæftigelse hos en lang række maritime aktører i Danmark, herunder værfter og udstyrsleverandører. Det skaber igen beskæftigelse hos deres underleverandører og i næste led. Samtidig fører den skabte beskæftigelse til offentlige indtægter i form af skatter og afgifter. Hertil kommer, at kompetencerne på de danske arbejdspladser øges, ligesom der kan blive investeret i ny produktionsteknologi og opkvalificering af medarbejdere, hvilket kan medvirke til at forbedre et værfts konkurrenceevne til at tiltrække såvel inden- som udenlandske ordrer.
Men hvor store er disse effekter? Det vil projektet undersøge.

Forventede resultater

Projektet søger at analysere:
* Hvor mange afledte job skaber et job på et dansk værft i år 2023?
* Hvor stor del af et skibs anskaffelsespris kommer retur i statskassen, når ordren placeres i Danmark? Der bør ses på hele skibets levetid, da et skib, der er bygget i Danmark, også forventeligt vil blive vedligeholdt i Danmark.
* Er der øvrige effekter, fx i form af forbedret produktionsapparat og opkvalificering af arbejdsstyrken?
Fakta i form af beregninger og data, som er verificeret af uafhængige eksperter, er en forudsætning for, at den maritime industri effektivt kan arbejde for, at det offentlige lægger ordrer på offentligt ejede skibe i Danmark fremfor i udlandet. Det relativt høje lønniveau i Danmark medfører, at det ikke er givet, at ordrer på nye skibe vil gå til Danmark, såfremt der ensidigt fokuseres på laveste anskaffelsespris. Men ser man på de samlede driftsomkostninger for et skib over en længere periode, tæller faktorer som kvalitet, holdbarhed og brændstofforbrug også. På samme vis er det af betydning, at såfremt skibe bygges i Danmark, betaler både virksomheder og medarbejdere skat og afgifter til Staten, ligesom et dansk værft skaber beskæftigelse hos danske underleverandører. Kan det ligefrem være sådan, at en ordre på et skib der bygges i Danmark, godt kan være en smule dyrere i anskaffelsespris, men alligevel samlet set være en bedre forretning, end at bygge skibet i udlandet?

Testimonial fra MBA Legat modtager

Liv, MBA Testimonial

Fonden ønsker med støtten af MBA legater at fremme og styrke lederudviklingen og innovationskraften blandt motiverede og talentfulde ledere, som har et internationalt potentiale, branchen kan satse på. MBA legatet er rettet mod virksomheder i Det Blå Danmark med motiverede og talentfulde ledere, der ønsker at dygtiggøre sig med en MBA.
Yderligere information om MBA legatet kan findes herunder: Vejledning for ansøgning

Liv Kjær fra TORM er en af Fondens udvalgte modtagere af MBA Legatet og har i sommeren 2023 afsluttet den Blå MBA på CBS. Du kan læse Livs refleksioner omkring studiet her: MBA testimonial