Ny Søgning

Experimentarium, Udstillingsprojekt ”Havnen”

Baggrund

Bygningen af det nye Experimentarium betyder en væsentlig udvidelse af udstillingsområdet. I forbindelse med byggeriet vil der blive etableret et relevant udstillingsområde indenfor områderne skibsfart og offshore.

Projekt

Projektet omfatter etablering af et 500 m2 stort udstillingsområde benævnt ”Havnen” samt udvikling af skolematerialer og website. Udstillingen vil være en del af det nye Experimentarium, der forventes åbnet i februar 2017, som er benævnt en ”science by” som vil inkludere fabrikker, boliger, havnen, skoler, og som skal skabe formidling af naturvidenskab og teknologi. Udstillingen omfatter emnerne skibe, skibsfart og offshore. Dertil vil der være en sektion der illustrerer verdenshandelen. Det samlede indtryk skal være ”varer på farten”. Den centrale målgruppe er børn fra fire år og opefter og skoler og børnefamilier.

Forventede resultater

Gennem Experimentariums formidling af teknologi på en ny og spændende måde, kan udstillingens målgruppe få et indtryk af den maritime branche, herunder specifikt skibe, skibsfart og offshore.

Projektresultat

Det nyombyggede Experimentarium har slået dørene op for gæster den 26. januar 2017, med 16 nye interaktive udstillinger, herunder udstillingsområdet kaldet “Havnen” som Fonden har støttet.

Der er udarbejdet en kort film om udstillingsområdet “Havnen” der kan ses her: Havnen

Fakta om det nye Experimentarium kan læses her: faktaark_experimentarium

Afsluttende rapport kan findes her: Afsluttende rapport for udstillingsprojektet Havnen kort