Automation Lab ApS: Web-baseret uddannelsessystem
Uddannelsen af skibsofficerer indenfor området maritim automation har traditionelt krævet adgang til laboratorier med det nødvendige udstyr. Den teknologiske udvikling gør det dog svært for søfartsskolerne at holde deres laboratorieudstyr up to date. Det gælder specielt i udviklingslande, som i dag uddanner mange skibsofficerer. Automation Lab søger at afhjælpe dette problem ved at udvikle et mini-laboratorium i form af en printplade, hvor en model af et fuldskala automationssystem opbygges vha. kontakter, lysdioder, displays og potentiometre. Disse komponenter styres af en programmerbar controller, der arbejder med programmer hentet via Automation Labs hjemmeside. Her finder eleven desuden teorimoduler, øvelsesopgaver og afleveringsopgaver. Den Danske Maritime Fond støtter udviklingen af dette undervisningssystem. www.automationlab.dk


