DMA Sorption ApS: Lastvandsseparator
FNs søfartsorganisation IMO sætter strenge grænser for, hvor stort indholdet af olierester må være i spildevand, eller i fagsproget lastvand, der lænses overbord. Nuværende systemer har svært ved at skille olien fra vandet, og derfor beholder mange skibe deres lastvand ombord, indtil de kommer i havn, hvor det lænses til videre håndtering i land. Det er dyrt og uhensigtsmæssigt, så derfor har DMA Sorption sat sig for at udvikle en effektiv lastvandseparator. Med dette udstyr vil man med sikkerhed kunne opfylde myndighedernes fastsatte grænseværdier for olierester i skibenes lastvand, og dermed med sindsro kunne lænse det overbord. Fonden støtter udviklingsarbejdet. www.dma-sorption.dk


