Den Danske Maritime Fond
Tip en ven    Print
Forside  >  Uddelinger  >  2008

Decision3 Sp/f: Dynamisk Trimoptimering

Et skibs energiforbrug til fremdrivningen påvirkes bl.a. af dets trim, dvs. forskellen mellem skibets dybgang for og agter. Der vil således for et givet skib være et ”optimalt trim” ved en given hastighed og dybgang samt ydre omstændigheder, der kræver mindst mulig fremdrivningseffekt. Kender man sammenhængen mellem disse parametre, vil skibsføreren løbende kunne justere skibets trim, og dermed minimere bunkerolieforbruget. Decision3 har udviklet et apparatur, der kan klare denne opgave ved hjælp af en matematisk model for sammenhængene opbygget på erfaringsdata, og måling af skibets trim. Sidstnævnte beregnes ud fra radarmålinger af afstanden fra rælingen til vandoverfladen for og agter. Erfaringsdata til modellen indsamles under sejladsen over en periode, og omfatter samhørende observationer af trim, fart, maskinindstilling, bunkerforbrug, rorvinkel samt ydre forhold så som strøm og vind. Fonden støtter etableringen af demonstrations- og testanlæg på 6 skibe af forskellige typer, der primært henhører i den danske handelsflåde. www.decision3.com 

Produceret af Adapt A/S